25. november 2013

SÅ ER ET PLUSTÆPPE SKUDT I GANG!

Jeg nåede kun lige at afslutte det sidste tæppe, før jeg blev forelsket i et nyt. Plustæppet fra Yarnfreak! Det sidste tæppe svorede jeg skulle blive mit sidste arbejde med akryl, så nu skal der uld til.

Dog kunne jeg ikke overskue at købe alt garnet på én gang. Klog af sidste tæppe ved jeg, at det kan risikere at gå i stå, og jeg kan nå at ændre mening om farver undervejs.Yarnfreak havde udsolgt af de farver jeg var interesseret i, så jeg smuttede i Strikkeriget på Frederiksberg, som også har Kauni uld i alle farver. Og hvor var jeg glad for jeg gjorde det. Farverne var noget anderledes i virkeligheden end jeg havde opfattet dem på nettet, der var nogle farver jeg helt udelukkede, som jeg ellers havde udset mig hjemmefra. Jeg besluttede mig for tre farver, jeg er sikker på, jeg vil have med. De næste tre nøgler bliver straks sværere at vælge. Jeg har forelsket mig i den stærke rødorange og den mørke lilla, men så kommer der vist også fuld knald på det tæppe!

Mønsteret på firkanten har jeg sjusset mig lidt frem til. Jeg tror ikke det er helt det samme som Yarnfreaks, men jeg er glad for resultatet!.. Næste opgave at finde ud af, om der overhovedet skal være plusser på tæppet, eller noget helt andet. Jeg må tage mig en aften med ternet papir og tusser. Det kunne jo være jeg fandt frem til et mønster, hvor jeg er fri for at skulle vælge en syvende farve ;)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar