Viser opslag med etiketten julegave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julegave. Vis alle opslag

29. januar 2014

MAI TUBE SCARF... SKAL DET SE SÅDAN UD??

Så fik jeg lavet det lækre Mai Tube Scarf fra Yarnfreak færdigt. Det er lidt med skælven jeg har strikket det. Jeg har aldrig strikket med forskellige farver som her.. Fair Isle. Så det er mit første forsøg med at fornemme hvor stramt/løst garnet skal være bag på arbejdet. I opskriftet stod der, man skal sno garnet bag på arbejdet hver 3. maske, men jeg synes garnet fra bagsiden kunne ses for meget på forsiden, og at det gav nogle "riller" i teksturen, så jeg undlod det. Men det kan være MAAANGE timers spildt arbejde, hvis det viser sig ikke at fungere. Det bliver først for alvor afsløret når jeg får den presset og syet sammen. Lige nu er det bare en gang krøl, og jeg tænker "skal det se sådan ud??"... Det må stå sin prøve om lidt (krydser fingre!)...






26. december 2013

ÆSTETIK UNDER TRÆET

Der er absolut intet krea relateret i denne post, men jeg er simpelthen så vild med de in-ear-phones, mine svigerforældre overraskede mig med Juleaften. Designet er så lækkert, lyden er i top og de kan ikke lave knuder i tasken. Det bliver ikke bedre! Bedøm selv: Er disse ear phones fra JAYS sweden ikke bare de smukkeste nogensinde?!!



SÅ HELDIG HAR JEG LOV AT VÆRE..

Det bedste er jo bare kreagaver. I år var jeg så heldig at svigerinde og svoger havde lagt et mai tube scarf strikke kit fra Yarnfreak under juletræet. Kittet indeholder det lækreste Indiecita Alpaca uldgarn i skønne farver. Jeg havde desværre ikke lige husket inden jeg skrev ønskesedlen at jeg faktisk ikke har den rigtige rundpind, så nu går jeg lidt hvileløst rundt og venter på butikkerne åbner så jeg kan få købt én. Jeg glæder mig så meget til at gå i krig med den og ikke mindst til at slynge den om halsen i den kolde vinter, der dog endnu lader vente på sig.
Mine forældre havde lagt Politikens Strikke- og hæklebog under træet, så nu håber jeg på at finde svar på alle mine mange spørgsmål, store og små når jeg svinger garnet.





MONSTER FED JULEGAVE

Fætter har tidligere fået et hjemmelavet monster, så til jul skulle den da have sig en ven. Det blev til denne fyr på ca. 40 cm - inspireret af en bamse jeg fandt på Pinterest. Et plus var at den tilsyneladende ligner et Hygge Monster fra TV, så der var jeg heldig. Jeg har syet den af blå, orange og hvid fleece (IKEA fleecetæpper 19,-/stk), så den var nem at forme i facon, og er dejlig blød og kan også bruges som hyggepude. Hvis jeg skulle forsøge at lave den igen tror jeg øjne, næse og mund bliver syet på i hånden, for at give det lidt mere struktur og detalje.